Da jeg vågnede var der plads

Midt på pladsen, under den svedende måne, står der en hvidstribet orange trafikkegle. En kegle som denne er normalt ikke et syn jeg vil huske, men der var det ved det, at pladsen befandt sig omkring to meter over jorden. Under pladsen var der bare luft og enkelte steder på undersiden hang et par overrevne kabler og strålede med deres defekt, men der var absolut ingen kontakt imellem pladsen og jorden. Det jeg husker bedst, er at hvis man befandt sig et hvilket som helst andet sted på pladsen end lige der hvor keglen stod, ville pladsen langsomt tippe i retning af der hvor man stod og keglen vil til sidst vælte.
Da keglen væltede, for det måtte den jo gøre før eller siden, vendte en ukendt død person sig et par gange i graven så ormene kunne høre hvordan det rumsterede. Jeg forlod pladsen igen, det sekund en sveddråbe faldt fra månen og ramte mig i nakken.